Om Psykhim

Malene Viderup Worm

Jeg er uddannet cand. psych. fra Aarhus Universitet i 2004, autoriseret psykolog og specialist i klinisk psykologi.

Jeg startede i 2005 Psykologklinikken Himmerland.

Jeg har siden 2003 haft erfaring med at lave terapi i privat praksis. Jeg har haft individuelle og gruppeforløb, og jeg tilbyder terapi til unge og voksne og terapi i forhold til par og grupper. Desuden til jeg supervision, både individuelt og i gruppe) samt afholdelse af kurser, temadage og foredrag.

Jeg  arbejder med kognitiv adfærdsterapi, Acceptance and Commitment Therapy (ACT) og mindfulness.

Jeg har uddannet og specialiseret mig siden 2006:

2006: 2-dages kursus i psykologisk debrifing,
Jakob Inge Kristoffersen, Norge.

2006: 2-dags kursus i Using Acceptance and Commitment Therapy (ACT) with difficult clients,
Steven Hayes, USA.

2007: Autoriseret af Dansk Psykolognævn.

2007: 4-dages kursus i Mindfulness Baseret Kognitiv Terapi,
Morten Sveistrup Hecksher, Danmark.

2010: 8-dages kursus i Videreuddannelse i Acceptance and Commitment Therapy,
Morten Sveistrup Hecksher, Danmark og Tobias Lundgren, Sverige.

2014: Certifiering i anvendelse af NEO P-IR.

2014: Supervision i ACT terapi hos psykolog Robyn Walser, USA.

2014: Godkendt forskningsprojekt ved Aarhus Universitet.

2015: 2-dages kursus i Assesment af intelligens – Metodekursus i WAIS-IV for psykologer.

2015: 2-dages kursus i Supervision af andre faggrupper

 

Psykologklinikken Himmerland

Psykologklinikken Himmerland har lokaler på en naturskøn og hyggelig landejendom  placeret i Vesthimmerland mellem Viborg, Skive, Hobro, Aars, Møldrup, Farsø. Der er mulighed for transport med bus til Aalestrup Centrum, hvorefter der er ca 2 kilometers gang til klinikken.

Hvis du kører selv, er det nemt og gratis at parkere.

Psykologklinikken Himmerland er indrettet i en gammel stald med lyse og nyrenoverede lokaler.
Desuden er der mulighed for at afholde samtaler udendørs i Psykologklinikken Himmerlands orangerier.

Psykologklinikken Himmerland træffes på telefon 29724995. Kontakt mig og læg en besked og så ringer jeg tilbage hurtigst muligt.