Forside

COVID-19 INFO

  • Hvis du har symptomer på COVID-19 skal du ikke møde op på klinikken. Der er mulighed for telefon- eller videokonsultation, i tilfælde af at du er forhindret i at møde op.

  • Psykologisk behandling er en kritisk funktion, du må derfor gerne møde op selvom du bor i en kommune underlagt særlige corona restriktioner

  • Afbud skal ske seneste dagen før kl 16, ellers afregnes der for den aftale tid.

Psykologklinikken Himmerland

Jeg tilbyder terapi individuelt og i grupper, parterapi samt supervision og coaching til professionelle i naturskønne omgivelser i vesthimmerland.

Psykologklinikken Himmerland

Jeg tilbyder terapi individuelt og i grupper, parterapi samt supervision og coaching til professionelle i naturskønne omgivelser i vesthimmerland.

Malene Viderup Worm

Jeg er autoriseret psykolog og er specialist i klinisk psykologi for unge og voksne. Jeg tilbyder samtaler til mennesker, som kæmper med de forskellige problemer, der kan opstå undervejs i livet. Jeg hjælper mennesker med at kunne slippe kampen og i stedet rette opmærksomheden på at komme tættere på at leve et meningsfuldt liv.  Jeg vil hjælpe mennesker til at være mere nærværende i livet og til at være mere medfølende og accepterende i forhold til sig selv. Samtalerne bidrager til at skabe klarhed over det, som er vigtigt og leve livet i overensstemmelse med, hvad der er vigtigt og meningsfuldt.

Cases

Når man første gang træder ind i Malene Viderup Worms klinik, bliver man mødt af alt hendes smukke og finurlige kunst, alt sammen i en masse glade farver. Bare det gør, at man føler sig veltilpas med det samme. Der er altid en frisk buket på bordet i klinikken og det smukkeste juletræ i december.
Hun er en super dygtig psykolog. Lige fra jeg trådte ind i hendes klinik første gang, følte jeg der var en rigtig god kontakt, her sad et menneske som fik mig til at føle mig tryg, her kunne jeg bare øse ud af alt det der tyngede.
Måden hun arbejder på, synes jeg personligt rigtig godt om. Hun kommer med gode, forståelige forklaringer på de respektive mekanismer man er inde omkring, man får "hjemmeopgaver", hvilket jeg synes er utrolig vigtigt for at man rykke sig, og sidst men absolut ikke mindst, får man også modspil. Jeg har selv haft stor glæde af alle de nævnte tiltag.

Lene, 58 år, Lægesekretær

Jeg havde en masse fordomme om det at gå til psykolog, jeg frygtede det faktisk i en lang årrække. Da jeg endelig havde besluttet mig for at nu skulle det være, Fandt jeg frem til Malene. Alle mine fordomme, havde intet på sig- og frygten blev omvendt til en stor ro i maven, endelig havde jeg fundet mit åndehul i hverdagen, hvor jeg kunne få lov til at være mig selv og få den hjælp som jeg desperat havde brug for. Selve klinikken ligger et dejligt roligt sted på landet, meget privat og naturskønt. Man bliver utrolig glad i låget over alle de fantastiske figurer og billeder og et væld af farver der møder en i klinikken- et mega fedt afbræk fra den sort/hvide hverdag, man tit befinder sig i. Når man sidder i venteværelset og døren åbner til klinikken bliver man altid mødt af lige så farverige Malene som virkelig har en dejlig og åben personlighed, som virkelig er psykolog med hjertet. Jeg vil til hver en tid anbefale Malene som psykolog, hun har hjulpet mig til at vælge livet, og få glæden tilbage efter mange års frustrationer.

Simon, 26 år, Støber

Vi har på bostedet nu haft glæde af at have Malene som supervisor i godt to år. Og det er vitterlig en glæde. Som person er Malene meget autentisk og ægte. Hun er nærværende og ordentlig. Hun møder altid personalet med respekt og ligeværdighed. Faglig er Malene exceptionelt dygtig og man føler sig 100 % tryg og mødt i hendes varetægt. Vi har aldrig oplevet en supervision, hvor vi ikke er blevet klogere på os selv, hinanden og beboerne. Malene formår at tale et sprog alle kan forstå og lykkedes altid med at få sit budskab ud. Hun er en fantastisk formidler. I samarbejde med Malene har vi fået vendt personalegruppen fra at synes, det at have supervision ikke er særligt spændende eller vigtigt, til at kunne se og mærke vigtigheden af at have supervision. Personalet føler sig forløst, ny energi samt motivation og arbejdsglæde med nye værktøjer, efter endt supervision med Malene.

Malene-Vinderup-Worm-hjemmeside-LINDHOLM-3.png
Charlotte, Stedfortræder

At møde Malene var som at mærke livet igen. Hun har en evne langt ud over det sædvanlige til at være i det sværeste møde. Der er ligelig rum og accept af sårbarhed, tvivl og sorger, som hun møder den fineste tilpassede hjertevarme og livsglæde.

Malenes arbejdsmetoder oplever jeg som en helt perfekt balance mellem viden, erfaring, teori og metode. Hun har en sublim evne til at skitsere og gøre eksempelvis reaktionsmønstre begribelige. Malenes tilgange og smittende livsmod og -energi har givet mig kræfter, mod og visdom, som jeg ikke har fundet andre steder.

En stor del af oplevelsen ved at komme hos Malene er hele stemningen og indtrykkene fra omgivelserne. Malenes fantastiske sans for naturen, farver, indretning og ikke mindst kunst giver stemninger, der forplanter sig langt ind i sjælen, selv på de svære dage. Jeg har direkte ønsket at få lov at komme hos Malene og bare indånde stemningen, når jeg en dag ikke længere kommer der fast.

Charlotte, Behandlersygeplejerske

Lever jeg det liv, jeg ønsker? Prøv at stille dig selv disse spørgsmål. Har jeg elsket nok? Har jeg levet fuldt ud? Har jeg lært at give slip på det svære?

Phone: 29724995
9620 Aalestrup
Grøndalsvej 45
Videre til værktøjslinje